Smykker

På denne siden er der halskæder, armbånd og øreringe. Hovedtanken er, at der skal laves smykker af sterlingsølv og holdbare perler, der ikke mister farven. Der står en forklaring over hvert smykke om, hvilke materialer, som smykket er sammensat af - hvis der er brugt sterlingsølv eller guldbelagte smykkedele,
så vil det fremgå af forklaringen.


Halskæde af blå og turkis glasperler:
Halskæden består af en blanding af blå og turkis glasperler, hvor der er indsat sølvperleskåle om nogle enkelte perler for at give kæden små detaljer. Desuden er der indsat to transparente, faceterede glasperler samt to hvide akrylperler for at brude den blå kæde. En enkelt krakeleret glasperle er indsat som midterstykke. Nakkestykket består af mange små blåtransparente glasperler, og kæden er lukket med en karabinlås.




Snirkelørering i guld og hvide farver:
Hængeøreringene består af ørehængere af metal belagt med et lag guld, fine tynde snirkelmellemstykker samt hvide faceterede glasperler. Øreringene vejer meget lidt - derved får øreringehullet ikke et "trukket" udseende, når snirkeløreringene bæres.


Råt smykkesæt i guld og brune nuancer:
Armbåndet består af tre kæder (to guldfarvede metalkæder og en flettet lædersnor), tre mellemdele, to maritime vedhæng samt en smykkelås, der kan lukkes ved brug af én hånd.
Halskæden (som kan ses på 3. og 4. billede) er cirka 70 cm lang og består ligeledes af tre kæder og derforuden et maritimt vedhæng samt ét vedhæng lavet af en perle af tigerøje med perleskåle om og en mellemdelperle.










Halskæde med svævende perler:
Halskæden er en wire med ovale, hvide kultur-/ferskvandsperler samt runde 6 mm guldperler. Et nøglevedhæng (fra Pilgrimm) i sterlingsølv dekoreret med klare smykkesten danner kædens centrum. Desuden er der som lukketøj brugt en skruelås, da denne kæde sædvanligvis skal trækkes over hovedet og man ved brug af skruelås ikke nødvendigvis lukker låsen op for at tage kæden på.


Sort og grønt armbånd med guldmellemdele:
Elastikarmbåndet består af en dobbelttrukket elastik (på 5mm x 2), sorte akrylperler i 8mm og 12mm, grønne perler med metallisk effekt samt guldmellemdele med små sten hele vejen rundt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar